Permanent make-up

Er du træt af kedelige og stressede morgenrutiner. Har dine bryn ændret form med alderen, eller er du allergisk overfor almindelig Make-up?

Permanent make-up er blevet meget mere naturligt og et velanset valg, for kvinder i alle aldre. Resultatet taler sit eget naturlige sprog – ofte kan du slet ikke se, at kvinden har været under “nålen”.

Permanent make-up underbygger det naturlige udseende, men der er absolut også mulighed for, at rette op på uharmoniske bryn eller bryn der er “halveret”. Typisk sker halvering af brynene med alderen, og resulterer i, at der er meget få hår i spidserne af brynene.

Kvinder i alle aldre fra 18 år. Kvinder som er lyse i hud og hår og som ønsker at udtrykke/understrege de naturlige nuancer de har og opnå mere karakter.

Kvinder med briller/kontaktlinser som har svært ved at se og lægge makeuppen perfekt. Livsstilskvinden der skal se godt ud fra morgen til aften. Sportskvinden/aktive kvinder, uanset om de er til lands, til vands eller i luften skal de ikke bruge tid og tanker på, om deres make-up sidder perfekt, for det ved de den gør.

Kvinder som er allergiske overfor “nutidens makeup produkter” kan med garanti og stor fornøjelse benytte permanent makeup.

Din makeup er lavet af en professionel Linergist, specialiseret i permanent makeup. ECURI permanent makeup kommer fra Holland og lever op til krav/EU kontrol og den godkendelse der er fra sundhedsmyndighederne i Danmark. Klinikken går ikke på kompromis med kvaliteten. Vi bruger kun EU godkendte farver, lavet til selv den mest sarte og allergiske hudtype. De indeholder ikke nikkel, parfume, chrome eller tilsætningsstoffer.

Du vil modtage professionel vejledning, hvor vi snakker sammen om, hvad dine mål/ønsker er og kommer med forslag til, hvad der vil være det mest naturlige og karakterfyldte til netop din personlighed. Vejledning i form og farve, så helheden af ansigtet, opnår det smukkeste resultat. Det tager ca. 2 timer første gang. Ca. 4 uger efter, laves en ¨retouche¨ hvor de sidste finesser laves, her afsættes ca. 1 time.

Teknikken hedder “hairstroke” hvilket betyder, at pigmentet påføres som små hår, imellem egne hår i brynet for, at give brynet et levende og naturligt look. Til kunder som intet bryn har evt. efter sygdomsforløb bruges samme teknik for, at erstatte det naturlige hårstrå og opnå et blidt, men karakterfyldt ansigt.

Vi bruger godkendt bedøvelses creme for, at undgå, at stikkene fra nålen opleves som smertefulde. Kunderne siger ofte – det kilder, eller er det virkelig ikke værre, det føles som at få rettet bryn.

Vær opmærksom på, at farverne lige efter behandlingen er fremtrædende og falder med ca. 30-40 %. Du kan fortsætte dine daglige gøremål og er ikke hæmmet af pigmenteringen.

Permanent Make-up har en holdbarhed på ca. 2-5 år, så det er en god investering.

Inden behandlingen skal du som kunde udfylde et “samtykke skema” med personlige oplysninger om dit helbred.

Herunder kan du se et eksempel på behandlingens resultat (før- og efter billede):

Eyeliner før og efter


BEHANDLING OG PRISER:

Bryn (inkl. genopfyldning efter ca. 4 uger):kr. 3.500
Eyeliner/vippe-fortætning øvre + nedre *kr. 3.500
Eyeliner/vippe-fortætning øvre *kr. 2.500

*Inkl. genopfyldning


Genopfriskning af permanent make-up

Bryn:kr. 1.000
Eyeliner/vippe-fortætning:kr. 1.000


Bemærk:

Priserne for genopfriskning er gældende fra 2 år efter første behandling. Alle priser er pr behandling.